KvaliKomBos opståen og historie

Denne side fortæller om hvordan KvaliKomBo opstod, hvad der har ført den videre, samt hvor vi er nu. 

HISTORIEN OM KVALIKOMBO - SOCIALPÆDAGOGISK FAGLIGHED

Efter flere sager der rungede gennem den socialpædagogiske branche fra 2007 og frem, ønskede politikerne, at den socialpædagogiske faglighed i botilbud skulle højnes. Der blev derfor afsat satspuljemidler til forskningsprojekter med dette mål.  I 2010 startede forskningsprojektet KvaliKomBo med Lars Thomsen i spidsen som projektleder.  KvaliKomBo er sammentrækningen af "kvalitet og kompetenceudvikling i botilbud". Ønsket var at opdatere "det kan nytte" pædagogikken. Forskningsprojektet startede som en bottom-up proces, der skulle synliggøre, hvad det var det pædagogiske ønskede sig mere af. I projektet deltog  6 kommuner med 9 bo- og dagtilbud.

Ca. 20 medarbejdere fik muligheden for at tage et modul på DPU, Dansk Pædagogisk Universitet, særligt rettet mod socialpædagogiske bo- og dagtilbud og tilrettet til KvaliKomBo. Tanken var, at de der gennemgik modulet skulle blive instruktører og vidensdele på sigt.  Der dannedes styregruppe, ledernetværk, instruktørnetværk og frontløbernetværk. 

I 2013 afsluttedes forskningsprojektet og KvaliKomBo blev en forening. Foreningen består i dag af en bestyrelse samt netværk: ledernetværk, instruktørnetværk, faglige netværk.  Kommunikationsnetværket, som er en del af de faglige netværk er opstået som et ad hoc netværk med ønsket om at vidensdele. 

I forbindelse med at KvaliKomBo blev en forening påbegyndte vi at udbyde 4- dages kurser til foreningens medlemmer.  I dag har over 300 været igennem vores 4-dages kurser. 

Årlige begivenheder er generelforsamling, faglig netværksdag hvor der er inspirationsoplæg, der kan inspirere. Her har vi blandt andet hørt om Marte meo, kommunikationshjælpemidler, demens hos mennesker med udviklingshæmning mv.  Der afholdes også  et årligt møde i ledernetværket. 

Fra 2016 udbyder vi nu også workshops. Tanken med at udbyde workshops er lokalt at kunne tage fat i personalets viden og brug af KvaliKomBo, give et brush-up eller hvad som ønskes i den lokale kontekst.

I 2017 har KvaliKomBo foreningen holdt en konference, hvori foreningens fremtidige muligheder drøftedes. 

Vi sætter fokus på udvikling af socialpædagogisk faglighed.

Sagt om KvaliKomBo:

KVALIKOMBO HAR GIVET OS ET FÆLLES FAGLIGT SPROG