At være professionel - de 3 p'er

En dimension i KvaliKomBo at forhold os til, hvordan vi agerer professionelt. En model til at belyse det at være professionel er "de 3 p'er". Den er med til at synliggøre, at vi for at højne den socialpædagogiske faglighed, forholder os til, at vi bruger os selv i arbejdet med borgeren, dvs. hvordan vores personlighed, erfaringer og følelser kommer til udtryk i de konkrete handlinger, som vi udfører sammen med borgeren.  For at højne den socialpædagogiske faglighed, må vi være bevidste om, hvornår vi bruger os selv privat, personligt og professionelt. Nedenfor uddybes vores betragtninger omkring det at være professionel.

At forsøge at overbevise en bruger om, at man ikke lader sig vejlede af følelser og værdier i den pædagogiske praksis , er bedrageri
— Pär Nygren
De 3 p er.jpg

At være professionel betyder, at personalet er bevidst om egen rolle og egne handlinger i samspillet med en borger – og reflekterer over dem. Borgeren er hele tiden i fokus. Det er borgerens liv og værdier, som er gældende. Personalet er bevidst om, hvordan egen identitet og personlighed påvirker. De ved, at ind i mellem inddrages private syns’ninger og værdier, men kan efterfølgende reflektere; selv og sammen med kollegaer. Afmagtsfølelse er en del af dagligdagen, der kan gøre, at personalet handler, som de nu gør bedst uden refleksion – ”..for der er vel ikke andre løsninger..” På den måde kan det hurtigt bliver borgers skyld, at personalet kommer til kort. For at kunne reagere og reflektere over egne reaktioner må personalet være klar over, hvordan de bevidst kan arbejde med hjernens tankemønstre, som styres fra to områder i den forreste del af hjernen. Her tilvejebringes vores varme og kolde kognitioner:

 

De varme kognitioner

De varme kognitioner har ståsted i et menneskes følelsesliv og er dermed båret frem af følelser. Herfra udspringer meninger, holdninger og de syns’ninger, der præger hverdagen. Følelserne sætter tempo på tankerne, og det giver fornemmelsen af, at det, personalet tror på, er rigtigt. Der med kommer det med stor overbevisning til udtryk som en sandhed, når det udtrykkes til andre. Følelserne giver derved en vis sandhedsværdi, og det giver et godt afsæt til en diskussion, da uenighed kan føles som en uretfærdighed. Der leveres altså en form for mental fornemmelse af, at vi har ret i vores meninger, holdninger og syns’ninger. Er der uenighed fra modparten rammes følelserne og dermed et meget privat område. De fleste mennesker kæmper derfor ud fra en retfærdighedsfølelse af, at de er ramt på deres personlighed.

 

De kolde kognitioner

De kolde kognitioner har ståsted i det øvre liggende ræsonnerende niveau i hjernen. Her er der knap så meget fart på tankerne. Det tager længere tid at hente en sammenhængende overvejelse/refleksion frem fra de kolde kognitioner, end det gør at hente en følelses betinget holdning frem fra de varme kognitioner. Hastigheden af tankerne og fremgangsmåden, hvorpå de skal sammenholdes med udefra liggende viden og teori gør, at en personale, som arbejder med tanker fra de kolde kognitioner, kan føle sig tvivlrådig og ikke sikker på, hvad tankerne medfører. Udfaldet på refleksionen er derfor sværere at gå i diskussion om og egner sig bedre til en debat, hvor der snakkes plausibelt, og hvor det accepteres, at tempoet er langsommere, så personalet ikke overrumples af ”pistolskud” fra de varme kognitioner. Den professionelle tvivl giver adgang til større analysegrundlag og flere løsningsmodeller, hvor borgers egne værdier, handlekompetencer og ressourcer inddrages.

I en faglig professionel sammenhæng skal det gerne være de kolde kognitioner, der styrer personalets tanker og overvejelser. Her ræsonnerer personalet og kommer frem til løsningsmodeller på baggrund af faglig viden og indsigt. Hvis personalet derimod er styret af de varme kognitioner og meget personlige tanker, handler de ikke fagligt, men ud fra eget værdisæt og mening.

Det personlige engagement er en vanskelig nødvendighed. Vi er udfordret til at finde ud af, hvad der er en legitim brug af personligheden i professionelle sammenhænge
— Pär Nygren